I begyndelsen af 1900-tallet var Peter Gift en vinhandel. Her solgte indehaver Lauritz Hansen sine mange vine til aarhusianere med smag for den gode drue. Dengang hed stedet Lauritz Hansens Vinhandel og Bodega opkaldt efter grundlæggeren selv. Stedets navn skulle tages for pålydende, og der var i starten mere tale om en forretning end et værtshus.
Da de første spiritusbevillinger blev uddelt i 1906, blev Lauritz Hansen bevillingshaver og havde nu tilladelse til udskænkning. Herefter begyndte vinhandelen at ændre karakter i retning af et værtshus. Lauritz Hansen opkaldte ikke kun vinhandelen i eget navn, men også sønnen fik navnet Lauritz Peter Hansen – senere kendt som Peter Gift. I 1912 overtog den 27-årige Lauritz, efter sin fars død, værtshuset. I 53 år stod han bag baren i rollen som vært. Selvom vinhandelen i folkemunde aldrig blev kaldt andet end Peter Gift, var det først efter Lauritz Peter Hansen død i 1965, at stedet officielt fik navnet.
Ingen ved med sikkerhed, hvordan vinhandelen fik tilnavnet “Peter Gift”. Rygterne fortæller, at de var, fordi Lauritz Peter Hansen var uddannet farmaceut, men det er aldrig blevet bekræftet. En anden stambordsskrøne fortæller, at Lauritz Peter Hansen forsøgte sig med stærk alkoholisk hjemmebryg, som han serverede for sine gæster. Resultatet blev, at de besøgende måtte gå rundtossede fra værtshuset mumlende: “Det er jo den rene gift, han serverer!” Sikkert er det dog, at ingen turde tiltale den statelige bodegaindehaver med øgenavnet.
I Lauritz Peter Hansens tid var kvinder et sjældent syn på værtshuset. Men ofte ringede de for at spørge, om deres ægtefæller monstro havde søgt tilflugt bag de tykke egetræspaneler i den cigaromtågede vinstue. Og selvom stuen hurtigt kunne overskues med et enkelt blik, var svaret altid: “Et øjeblik, så skal jeg se efter”. Herefter var det så op til gæsterne selv at nuancere sandheden efter behag.
Det fortælles, at det lykkedes Lauritz Peter Hansen at undgå at servere for den tyske værnemagt gennem de 5 mørke år. Hver gang den lille beværtning fik besøg af tyske soldater med sans for dansk hygge, blev det pludseligt lukketid. Lysene blev slukket, gardinerne trukket for, og de øvrige gæster brød indforstået op for at vende tilbage, når fjenden var forduftet. De nedtrykte tyske soldater måtte gå med uforrettet sag.
Hans Peter Lauritzen fik uskænkningsbevilling.
Allerede i 1907 døde Lauritz Hansen, kun 49 år gammel. Værtshuset hed dengang Lauritz Hansens Vinhandel og Bodega, og nu var det hans enke og sønnen Lauritz Peter Hansen, som overtog stedet
I 1912 flyttede vinhandlen og bodegaen ind i den nuværende ejendom M.P. Bruuns Gade 28. Peter Gift var ikke det officielle navn, mens Hansen-familien havde bodegaen. Det var et kaldenavn den havde blandt gæsterne. Efter sigende fordi sønnen, der var kendt som Peter Hansen, var uddannet som farmaceut – måske en stambordsskrøne, for Lauritz Peter Hansen er gennem årene flere steder opført som henholdsvis bogholder og prokurist.
I 1965 døde den 80-årige Lauritz Peter Hansen, hvorefter bodegaen var lukket et par år. Ejendommen, hvori bodegaen ligger, var i mange år frem til 1965 familien Lauritz Peter Hansens ejendom og bopæl.
Forretningen genåbnede i 167 nu med det kende navn Peter Gift. Den nye ejer renoverede stedet, og begyndte efterhånden at tilbyde småretter på menuen, som kunne supplere drikkevarerne. Siden da har der været mange ejere af Peter Gift, men nu er det Casper Skov – det nye skud på stammen – som må sætte sit præg på det historiske og traditionsrige værtshus.
Peter Gift har haft mange værter gennem tiden.
Ejere siden 1912:
1912-1965: Familien Lauritz Hansen
1967-1973: A Nielsen
1973-1977: Søren Nielsen
1979-1991: Kurt Sørensen
1991-1996: Ole Bjerg
1996-2006: Sven Bøgh
2006-2021: Jens Brogaard
2021- Casper Skov
Vi vil synes det, var så nostalgisk, hvis I havde nogle billeder fra gamle dage liggende.
Skriv eller ring til os på: